Karriere
Google Ads Specialist
Hos Wierperia Digital søger vi en stærk Google Ads Specialist, der kan tage ansvar for egne kunder og skabe resultater gennem solidt fagligt håndværk, tæt kundedialog og løbende optimering. Vi søger en specialistprofil, hvor Google Ads er den klare kerne. Har du også en grundlæggende forståelse for Meta Ads Manager og kampagneopsætning, er det et plus - resten kommer vi til at bygge videre på sammen. Du kommer til at få ansvar for dine egne kunder og deres performance på tværs af især Google Ads. Det betyder, at du både skal kunne arbejde hands-on i kontoen og samtidig kunne tage dialogen med kunden på en tryg, professionel og resultatorienteret måde. Du skal kunne tage ejerskab over både drift og udvikling: fra opsætning og struktur til analyse, optimering og sparring med kunden om, hvad der virker, og hvad der skal justeres.
Dine opgaver vil blandt andet være
- Opsætning, strukturering og optimering af Google Ads-kampagner
- Løbende performanceanalyse med fokus på bl.a. ROAS, CPA og forretningsmæssige resultater
- Identificering af forbedringsmuligheder og skalering af det, der virker
- Ansvar for egne kunder og løbende kundedialog
- Sparring med kunder om performance, retning og næste skridt
- Samarbejde internt om vinkler, budskaber og det, der skal til for at skabe bedre resultater
Vi leder efter dig, der
- Har solid erfaring med Google Ads og føler dig stærk i både opsætning, optimering og analyse
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne kunder
- Er tryg i kundedialog og kan formidle performance klart og professionelt
- Har forståelse for Meta Ads Manager og kan opsætte kampagner på et grundlæggende niveau og er villig til at lære endnu mere her
- Har interesse for nye AI-værktøjer og er nysgerrig på, hvordan de kan bruges til at arbejde smartere og skabe bedre resultater
- Arbejder struktureret, analytisk og resultatorienteret
- Trives i et mindre setup med kort vej fra idé til handling
- Har lyst til at være en del af et bureau, hvor kvalitet, ærlighed og reelle resultater vægter højere end flotte forklaringer
Hvem er vi?
Wierperia Digital er et performance marketing bureau i vækst. Vi arbejder ikke kun med klik, salg og ROAS, men også med dækningsbidrag, kunderejser og langsigtet vækst for vores kunder. Vi tror på ærlighed frem for smarte forklaringer, og vores mål er ikke korte samarbejder, men stærke relationer og reel værdi. Vi er et mindre og ambitiøst setup, hvor du får høj grad af frihed, reel indflydelse og mulighed for at få stor betydning for både kunder og bureau.
Hvad du får hos os
- Høj fleksibilitet i hverdagen
- Frihed under ansvar
- Løn ud fra kvalifikationer og resultater
- Egne kunder og reel indflydelse på dit arbejde
- Et mindre team med kort vej fra beslutning til handling
- Mulighed for at udvikle dig yderligere i en stærk performance-retning
Praktisk
Stillingen er som udgangspunkt remote, men med meget fysisk fremmøde i starten. Det vigtigste for os er ikke, hvor du sidder, men at du leverer, tager ansvar og er stærk i dit fag. På sigt kommer der også til at være behov for fysisk fremmøde enkelte gange, men særligt i starten - derfor er det et plus hvis du har adresse omkring Odense. Stillingen er som udgangspunkt fuldtid, men vi er åbne for dialog, hvis den rette profil peger i en lidt anden retning.
Ansøg stillingen
Upload dit CV og din ansøgning herunder. Vi vender tilbage hurtigst muligt.